torsdag den 6. december 2007

Rigtigt Sjovt at lege med Library Thing


Så har jeg løst denne uges opgave. Denne gang igen fra min computer herhjemme, da jeg er sygemeldt pt. efter en veloverstået årskontrol incl. pacemaker skift i skejby.

Da jeg kom hjem var jeg inde og tjekke min arbejdsmail. Der lå ugens opgave og et par mails fra 3. g'ere der havde brug for hjælp. De er gået i gang med at skrive deres studieretningsprojekt i denne uge. Den ene mail var slem, da det var en pige der efterlyste bøger, vi havde bestilt udefra og det viste sig at den bestilling ikke var gået igennem, så jeg måtte tirsdag bejle kraftigt til en kollega på et andet gymnasium om med ekspres fart at låne og sende mig et eksemplar af den eftertragtede bog og det kunne så også lade sig gøre.
Skønt med gode og meget hjælpsomme kollegaer.

Jeg gik på med krum hals i Library thing og det var rigtigt sjovt at lege med, men hold op! Jeg fandt ud af, at jeg skulle bruge meget, meget lang tid hvis bare en nogenlunde del af min private bogsamling skulle lægges ind. Så jeg har taget et udvalg, der vist meget godt afspejler min bogsamling.

Om jeg kan bruge Library Thing rent arbejdsmæssigt ved jeg ikke, så skulle man være flere biblioteker, der f.eks lavede en library thing med "nye bøger", så man kunne lure og få inspiration hos hinanden til nyanskaffelser, men det kan man jo også gøre i kataloget (Gymnasiebasen). Det gode ved at præsentere nye bøger på denne måde ville være at man kunne vise forsiderne med det samme, den feature kunne jeg godt tænke mig i vores eget katalog. Desværre var der mange af de danske titler, hvor der ikke var nogen forside til.

Men alt i alt en rigtig sjov og meget tidsslugende opgave.


Ingen kommentarer: