lørdag den 15. december 2007

Sjov med Fotos på Picasa


Så har jeg også prøvet at bruge Picasa og det gik egentligt rimeligt let, da jeg først have været lidt rundt med digi-kameraet og taget nogle "julede" billeder.

Jeg valgte Picasa da jeg direkte kunne bruge min mail fra projektet her, istedet for at skulle til at lave en ny mail i Yahoo. Det skulle jeg nemlig have gjort hvis jeg skulle bruge det andet billedprogram Flickr.

Så da jeg kun har prøvet det ene kan jeg ikke vurdere hvilket der er bedst og jeg ved heller ikke helt om jeg vil komme til at bruge disse programmer i arbejdsmæssig sammenhæng, men dukker det op er det rigtigt rart ikke at stå helt blank overfor det, men at man har prøvet det.

På gymnasiet troede jeg det blev en lidt stille uge, nu hvor 3. g'erne og 2. hf'erne var hjemme og skrev opgaver. Men nej, 1. g'erne have AT-forløb med farver og var meget af tiden i biblioteket og 2 g'erne var gået i krig med AT-forløbet "Krig". Så der var nok at lave også i denne uge. Og onsdag var jeg så til gymnasiebiblioteksmøde med mine kollegaer og vi havde som altid en laaang dagsorden, men selvom vi er meget snakkende og meget sociale, så nåede vi faktisk alle 21 punkter igennem på den afsatte tid.
Godt vi har en meget standhaftig ordstyrer, der venligt men bestemt kalder til orden når diskussionerne kører ud af en vildvej.

Ingen kommentarer: